Deodorant eller antiperspirant

oprettet d. under Tweens - børn 8-12 år, Teens

 

Hvad er forskellen på antiperspirant og deodorant?
I dette indlæg vil jeg forsøge kort at opridse de væsentligste forskelle og forklare hvilken type deodorant, der egner sig bedst til som barnets første deodorant, og hvorfor nogle kan få brug for en antiperspirant. 

 

Først skal vi måske lige finde ud af hvorfor vi lugter under armene. Når vi sveder under armene, er det ikke selve sveden som lugter. Det er faktisk sådan, at sved i sig selv er lugtfri og sterilt. Det er først når det kommer i kontakt med bakterierne i f.eks. armhulerne, at lugten opstår.

Derfor er det først og fremmest vigtigt at vaske sig dagligt med sæbe, der hvor svedlugten opstår. Når man er ren og tør, er det nemt at forebygge svedlugt ved at bruge deodorant.

 

Deodoranter virker ved at skjule lugten fra bakterierne, og i nogle tilfælde også dræbe de ildelugtende bakterier. En deodorant er derfor med til at minimere lugtgenerne, men den reducerer ikke mængden af sved.

 

Antiperspiranter reducerer svedproduktionen i armhulerne ved hjælp af aluminiumssalte. Saltene lægger sig som en gele og lukker porerne, og der fremkommer på denne måde mindre sved. En antiperspirant er derfor en god ide til børn eller unge, som oplever svedplamager under armene. Effekten fra antiperspiranten vil få dem til at føle sig mindre våde under armene efter leg eller aktiviteter. 

Så du at der stod aluminium? Det er jo helt ved siden af! Det er jo vildt farligt! Det har vi vist alle læst, men vidste du at det er harmløs? Læs mit indlæg om aluminium i deodoranter. 

 

Hos Tweencare er størstedelen af produkterne almindelige deodoranter. Men en stigende efterspørgsel på antiperspiranter betyder, at der løbende vil komme et mindre udvalg af antiperspiranter. Pt. indeholder shoppen en enkelt til drenge, nemlig Boys deodorant.

 

Det er vigtigt at understrege, at en deodorant eller antipersiprant ikke kan erstatte den daglige hygiejne. Både tweens og teens har brug for vejledning til den daglige hygiejne fra en betroet voksen omkring dem, som kan guide og huske dem på at sæbe og vand spiller en væsentlig rolle. 

 

Boys deodorant - antiperspirant

Girls deodorant 

Krystalstick


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar